Introduktion
Ordforklaringer i artikler på DR.dk

Ordforklaringer i artikler på DR.dk

Funktionen skal gøre det lettere for flere at forstå indholdet. Læs her, hvordan det fungerer – og lidt om, hvordan DR bruger automatisering.

Abonnér på nyhedsbrevet

Så får du en e-mail hver uge med den ugentlige opsamling fra Digital Ugerevy og nye artikler her fra Backlog. Helt gratis.

Forstår dine modtagere dig?

Når man formulerer og kommunikerer, er det selvfølgelig vigtigt, at man gør det i et sprog, som modtagerne forstår. Men der kan altid være ord, som nogle ikke forstår – og nogle gange vil det være naturligt, hvis man skriver til eksempelvis en fagspecifik gruppe af mennesker.

Når man udgiver digitalt, er der selvfølgelig mulighed for at gøre det lidt lettere. Jeg har tidligere skrevet om, hvorfor jeg er glad for at læse i Kindle-app'en – en af årsagerne er muligheden for at fremhæve/markere et ord og få det forklaret.

Nu har Danmarks Radio implementeret en lignende funktion i deres artikler på DR.dk. Muligheden har ikke fået den store markedsføring (på grund af hele situationen med coronavirus/COVID-19). Den er blandt andet blevet delt i en LinkedIn-opdatering fra Marie Bering, der er digital seniorkonsulent i DR Teknologi.

Sådan gør du

For at genbruge eksemplet fra den LinkedIn-opdatering, kan du kigge på denne artikel. Umiddelbart er der ikke den store forskel at se. Men hvis du markerer ordet "kulturinstitutioner", får du muligheden:

Tryk på "Forklar ord", og så er du der:

"Men," tænker du måske,"ville det ikke være smart, hvis man som udgangspunkt kunne se, at et ord har en forklaring?"

Jo, og derfor har DR denne funktion øverst i artiklen, der gør præcis det:

Sådan ser artikelteksten ud, når der er sat hak:

Så kan man mene, at funktionen generelt kunne tåle lidt mere markedsføring. Den er jo virkelig smart, men man skal næsten vide på forhånd, at man skal lede efter den.

Integration og vedligeholdelse

Denne slags integrationer mellem tekst og et katalog eller en ordliste er altid interessante. Det mest klassiske eksempel er nok automatisk tagging af indhold ud fra en liste med tags/nøgleord, men logikken her er den samme.

Derfor var jeg nysgerrig på, hvordan DR laver koblingen og vedligeholder listen. I en kommentar på LinkedIn svarede Marie Bering:

"Koblingen er automatiseret, men den bagvedliggende database opdateres manuelt - dog med ambitioner om mere automatisering på sigt."

Automatisering i forbindelse med selve informationen i forklaringsboksene kan eksempelvis gøres ved at hente information fra andre datakilder.

Et eksempel på dette er DBpedia, der henter sine informationer fra Wikipedia og skaber en database, man kan integrere med og hente viden og informationer fra. DBpedia er især interessant, hvis man skal skabe forbindelse mellem entiteter (såsom fodboldspillere på tværs af klub- og landshold).

Men den mulighed er formentlig udenfor DRs scope i denne sammenhæng 😊 I deres tilfælde kunne det formentlig handle om at få adgang til et datasæt, der løbende udvikler sig for derved at få tilføjet nye ord til listen samt holde den ajour.

Lars K Jensen
Forfatter

Lars K Jensen

Jeg rådgiver, taler og skriver om digitale medier og produkter og har en baggrund i journalistikken.

Vis kommentarer
Næste artiklere

Derfor bør du holde øje med cookie-fri statistik

Forrige artikel

Kategori-ikoner på WordPress-forsiden

Succes! Dit medlemskab er nu aktivt.